torsdag, april 25

Tips til den personlige indretning

Vi har alle brug for et hjem, hvor vi kan føle os komfortable. Og for virkelig at kunne føle dig komfortabel i hjemmet, skal hjemmet selvsagt føles familiært og personligt. Personlig boligindretning er ikke nødvendigvis en nem sag. Heldigvis er der hjælp at hente og det vil vi se nærmere på i denne artikel.

Dekorér!

Hvis du gerne vil skabe en personlig boligindretning, bør du først og fremmest sørge for, at hjemmet omfatter masser af dekorationer. Møbler som senge og spiseborde er essentielle i ethvert hjem, men din bolig bør også rumme ting, som udelukkende har en æstetisk funktion. Du kan for eksempel stille vaser og skåle i boligens vindueskarme. Du kan købe masser af planter og stille dem rundt omkring. Og du kan hænge noget på væggene, som du godt kan lide at kigge på. Det behøver langt fra at koste dig en formue at dekorere væggene, for i dag findes der masser af forhandlere af både plakater og plakatrammer.

plakatrammer

Dyrk kontrasterne

De hyggeligste hjem er ofte dem, der forener en masse kontrasterende udtryk. Dyrk kontrasterne i din bolig ved for eksempel at købe møbler i mange forskellige materialer og sørge for, at dit hjem både omfatter lyse og mørke farver. Et kontrastfyldt hjem er langt mere indbydende end et hjem, der stilistisk set er alt for strømlinet.

Lav dine egne ting

Alt efter dine håndværksmæssige kompetencer, kan du også skabe en personlig indretning ved at lave dine egne ting. Med minimale sy-færdigheder kan du for eksempel klippe et par huller i din dug og sy farverige stoflapper på. Du kan også opfriske din opbevaringsbokse ved at male dem i spændende farver.

Mal en væg eller en dør

Hvide vægge har den fordel, at de kan kombineres med alle farver, former og materialer. Dog har de også den ulempe, at de i længden godt kan blive temmelig kedelige at se på. Hvis du allerede ved, hvilke ting der skal stå i et givent rum, kan du med fordel male én af rummets vægge i din yndlingsfarve. Virker en hel farvet væg for voldsom, kan du også nøjes med at male nogle af panelerne eller måske døren ud til dit badeværelse. Mulighederne er uendelige.

Brug åbne reoler

Skabe med låger tillader dig at gemme dine ting væk og giver dermed din bolig et afdæmpet og minimalistisk udtryk. Men mange af de ting, du plejer at gemme væk, kan faktisk også sagtens fungere dekorativt. For eksempel er bøger enormt smukke, hvis du placerer dem ordentligt på dine hylder, og de vil desuden også bidrage til dit hjems personlige præg. 

Shop genbrug

Sidst men ikke mindst kan det, når du søger den personlige indretning, være en god idé at undgå for mange masseproducerede ting i hjemmet. Når du shopper genbrug, er du som regel sikker på at få noget helt unikt med hjem – og du kan dertil få kvalitetsting til langt færre penge, end du ville kunne, hvis du udelukkende købte nye ting.