fredag, april 19

Nemme og brugbare tips til boligindretning


Det er både sjovt og spændende at købe bolig. For hvert hus man er ude og besigtige får man forskellige indtryk af, hvordan huset kunne forvandles til et hjem og ikke bare et hvilket som helst hjem, men netop dét hjem, man drømmer om at kunne kalde sit. Hvad mange mennesker dog glemmer i den proces, der hedder at udvælge sin kommende bolig, er, at for at boligen skal få karakter af lige netop deres drømmehjem, må man lægge hjernen i blød for at skabe en hyggelig boligindretning. Denne del kommer nemlig ikke af sig selv og der er masser af begynderfejl, der kan spille ind og forårsage at drømmehjemmet aldrig bliver, som man havde forestillet sig det. Her får du derfor et par gode tips, der er nemme at implementere i dit eget hjem, om hvilke overvejelser man bør gøre sig, når man står overfor en boligindretning.

Lys i rummet

Det er et kendt trick, at ejendomsmæglere på annoncebilleder for forsøger at få så meget lys ind i hvert rum som overhovedet muligt. Lys gør nemlig rummet “større” på samme måde, som man siger at “sort slanker”. Derfor bør du også, når du skal foretage en større boligindretning, overveje, hvordan du bedst får så meget lys ind i hvert rum og udnytter dette lys til fulde. Det er for eksempel et vigtigt trick ikke at over-indrette. Man skal så at sige lade møblerne have plads til at ånde og ikke proppe stuen med potteplanter og andet tingeltangel, der kan skabe pladsmangel. Tænk over vinduernes og den kunstige belysnings placering, og sørg for at skabe luftige miljøer, der på den anden side heller ikke fremstår tomme. Det vigtigste er naturligvis at du fra starten af vælger en bolig, der er god til at udnytte det naturlige sollys i så mange af dens værelser som muligt. Som nævnt forsøger annoncørerne af boligen, der er til salg, altid at få boligen til at se mere lys ud, end den egentlig er, så for at afgøre hvor lys boligen i realiteten er, må du ud og se på den med dine egne øjne.

planter til din bolig

Kongruens i materialerne

En vigtig del af boligindretningen er valget af møbler. Det er helt naturligt at man har en masse ønskemøbler fra forskellige mærker og måske også et par møbler fra tidligere boliger, der har sentimental værdi. Måske er du generelt interesseret i møbler og har en forkærlighed for forskellige arkitektoniske stilarter og der findes selvfølgelig ikke nogen lov, om at man ikke må blande forskellige stilarter, det kan tværtimod være et yderst interessant projekt, hvis det fuldbyrdes med omtanke. Der er dog en forhindring i et sådant projekt: Pas på med at blande møbler i forskellige materialer, der ikke passer sammen æstetisk. For mange træmøbler i forskellige træsorter og med forskellige overflader, f.eks. mat og skinnende, kan give et stærkt indtryk af stilforvirring og letsindighed i forbindelse med boligindretningen. I sidste ende får du et rum, der i stedet for at udtrykke harmoni, skriger af kaos.